| Almindelige salgs-og leveringsbetingelser Ved køb af produkter i Tavlecentrets netbutik 1. Tavlecentrets almindelige salgs- og leveringsbetingelser Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse ved ethvert salg af produkter i Tavlecentrets netbutik. Fravigelse af nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er kun gyldige med Tavlecentrets skriftlige accept. 2. Indgåelse af aftale om køb af produkter i netbutikken Aftale om køb af produkter i Tavlecentrets netbutik indgås på dansk. Kunden modtager efter bestillingen af produktet online i netbutikken, en kvittering/ordrebekræftelse via e-mail. 3. Elektronisk kommunikation Ved online køb af produkter i Tavlecentrets netbutik accepterer kunden, at løbende kommunikation og meddelser kan ske elektronisk til den af kunden oplyste e-mail adresse. Kunden accepterer, at elektroniske meddelser således har samme juridiske retsvirkninger som meddelser, der ikke fremsendes som elektronisk post. 4. Priser Alle priser oplyses både med og uden moms. Priserne er angivet i DKK. 5. Betaling Betaling for produkter købt online i Tavlecentrets netbutik kan ske med Dankort eller Visa. Det er gratis at benytte nævnte betalingskort, idet Tavlecentret betaler alle gebyrer. Beløb trækkes først, når produktet er afsendt til kunden. 5.A Elektronisk fakturering EAN-NR. Elektronisk fakturering kan ske for offentlige institutioner og virksomheder via bestilling online på hjemmesiden. Bliv oprettet som EAN- kunde og opnå en række fordele hos Tavlecentret. 6. Fortrydelsesretten Køber har 14 dages returret, gældende fra modtagelsesdatoen på produkter købt online i Tavlecentrets netbutik. Returvarer er betinget af, at produktet returneres ubeskadiget i forbindelse med returnering af produktet. Tilbageforsendelse af produkter sker til Tavlecentrets forretningsadresse. Køber skal oplyse navn og adresse og medsende kopi af faktura. Køber betaler selv omkostningerne til returforsendelser til Tavlecentrets forretningsadresse. Sådanne omkostninger, der er afholdt af Tavlecentret, fradrages eventuelt i det beløb, som skal tilbagebetales til køber i forbindelse med udnyttelsen af returretten. 7. Særlige regler for bestillingsvarer Tavlecentret gør opmærksom på, at de fleste produkter er specialfremstillet efter kundens ønsker; f.x spec. mål, stofvalg m.v. Returnering af disse tages kun retur efter forudgående aftale med vor salgsafdeling. 8. Levering Tavlecentret leverer til hele Danmark ved online køb i netbutikken. Forsendelse sker for købers regning. Uden for Danmark (inklusive Grønland og Færøerne) Ved leveringer uden for Danmark (inklusive Grønland og Færøerne) betaler køber samtlige leverings- og fragtomkostninger. Leveringen sker ab Tavlecentrets forretningsadresse eller ab det lager, hvorfra produkterne afsendes. Køber overtager risikoen for produkterne ved leveringen til fragtfirmaet. Fragten sker for købers regning og risiko. Tavlecentret er ikke ansvarlig for transportskader. 9. Hurtig leveringstid Ved lagervarer afsendes samme dag, ved ordreafgivelse inden kl. 11.00. Leveringstiden for disse lagervarer er 1-3 dage. Den angivne leveringstid er omtrentlig og er med forbehold for forsinkelser. Erfarer Tavlecentret, at den oplyste leveringstid ikke kan overholdes, orienteres køber herom med oplysninger om, hvornår leveringen forventes at kunne finde sted. Køber kan ikke hæve aftalen på grund af forsinkelse, der kan tilregnes Tavlecentret, medmindre forsinkelsen overstiger 3 måneder. Køber kan ikke gøre erstatningsansvar gældende på grund af forsinkelse hos Tavlecentret. 10. Ejendomsforbehold Tavlecentret bevarer ejendomsretten til det solgte, indtil fuld og endelig betaling er erlagt. 11. Force Majeure Følgende omstændigheder hos Tavlecentret medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld. Enhver omstændighed som Tavlecentret ikke er herre over, såsom arbejdskonflikt, strejker, lock-out, krig, mobilisering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, transporthindringer, transportforsinkelser, restriktioner af drivkraft, ildsvåde, brand, terror, manglende eller mangelfulde leverancer fra underleverandører m.v. 12. Fortrolige oplysninger Tavlecentrets netbutik er en selvstændig online-butik, der ikke giver oplysninger videre til uvedkommende parter. Tavlecentret opbevarer data fra sine kunder sikkert, men ukrypteret. Tavlecentret registrerer ikke oplysninger ved hjælp af cookies. Oplysninger givet i forbindelse med køb i Tavlecentrets netbutik opbevares af Tavlecentret i 5 år, for at sikre en korrekt og optimal behandling af kunderne både før og efter leveringen af produkterne. 13. Reklamationsret Tavlecentret yder 2 års reklamationsret for fejl og mangler efter købelovens regler regnet fra produktets modtagelse. Forkert anvendelse, misbrug eller hærværk m.v. er ikke omfattet af reklamationsretten. Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles Tavlecentret indenfor 2 måneder, at fejlen eller mangel er opdaget. I forbindelse med reklamationen fremsender kunden en beskrivelse af det pågældende produkts fejl eller mangel til Tavlecentret. Tavlecentret er ikke ansvarlig for fejl og mangler, der gøres gældende af køber senere end 2 år efter leveringen. 14. Produktansvar Tavlecentrets produktansvar følger dansk rets almindelige regler for produktansvar. I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, er Tavlecentret ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. 15. Forbehold Tavlecentret tager forbehold for trykfejl, prisfejl, farveafvigelser på billeder m.v. i netbutikken. Der tages ligeledes forbehold for moms- og afgiftsændringer, prisændringer samt for udsolgte produkter. Eventuelle tilbud gælder så længe lager haves. 16. Tavlecentrets forretningsadresse: Tavlecentret Hirsemarken 1 B DK-3520 Farum Tlf.: +45 39 90 00 30 Fax: +45 39 90 00 37 17. Transportskade Transport sker for købers regning. Køber skal anmelde skade direkte til fragtmanden. Anmeldelsen skal ske senest 7 dage efter modtagelsen af varerne. 18. Tvister Enhver uoverensstemmelse mellem parterne i anledning af køb og bestilling af produkter m.v. i Tavlecentrets netbutik er omfattet af dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne vedrørende en leverance skal afgøres ved Københavns Byret som 1. instans, medmindre andet følger af ufravigelige regler gældende for forbrugere. November 2008, Tavlecentret Aps CVR.- NR 35 23 17 06 |